
Åbent dansk mesterskab for 606 klassen afholdt hos SES på Esrum Sø 5-6. sep. Der var 10 tilmeldte deltagere heraf tre fra Sverige.
Vejrmeldingen ændrede sig fra dag til dag inden stævnet - med stigende vindstyrke. Fredag aften meldte YR 10m/s begge dage.
Lørdag morgen blev der besluttet at sejle i 7-12m/s tiltagende vind. Syv både sejlede ud og starten gik planmæssigt kl. 11:00. Det blæste nu ca. 9m/s middel. Een båd knækkede roret lige før start, og fik hurtig hjælp fra een af følgebådene og slæbt i havn. I løbet af første sejlads øgede vinden endnu mere og en anden båd flækkede storsejlet og sejlede i havn ved egen hjælp. Efter målgang besluttede baneleder at indstille sejladser og alle sejlede i havn.
Ved klubhuset var der grill-pølser og hygge og flot udsigt over søen med endnu mere tiltagende vind som blev ved med at øge i løbet af eftermiddagen. Ikke flere sejladser lørdag
Søndag morgen blæste det stadig, men ikke nær så meget som dagen før. 6-12m/s. Seks både sejlede ud og starten gik planmæssigt kl. 10. Vejrmelding meldte aftagende vind i løbet af dagen, men det gjorde den ikke. Der blev sejlet 5 friske sejladser uden bøvl og havarier - alle seks klarede den.
Stort tillykke Jesper og Bo i DEN-890 for suveræn sejer. Da Tomas og Johan i SWE-833 fik lånt et ror efter havari lørdag, meldte de deres ankomst på banen ved til tider at true topplaceringen men endte med en sikker andenplads - tillykke med den. Kampen om tredje pladsen var mere åben gennem alle sejladser og endte med ens point og ens placeringer, så sidste sejlads blev afgørende. Tillykke Dick og Thomas i SWE-926 for tredje pladsen - os (Hans Egon og Gert) i DEN-835 takker for kampen og fjerde pladsen.
Stor tak til alle hjælpere ved klubhuset og på vandet.
Billeder fra stævnet
Resultater
SES takker ISS for de fine sponsorgaver til præmier
Hans Egon