I april 2006 fik Børge Østergård en god idé. Han satte en lille annonce i lokal avisen og efterlyste her interesserede seniorer, der kunne tænke sig at deltage i sejlads på Esrum Sø. For at kunne deltage skulle man være fyldt 60 år, kunne svømme 200 meter og kunne bevæge sig rundt på en båd uden at falde i vandet. Formålet var dels at give mulighed for at få sejlet regelmæssigt på søen. Dels og måske vigtigst at etablere et socialt fællesskab for seniorer med hang til at komme på vandet. Den første onsdag i maj måned 2006 mødte en gruppe på godt 10 personer op på pladsen foran klubhuset. Børge fordelte de fremmødte i nogle private både og et par klubbåde - fortrinsvis 606’ere. Og så sejlede vi bare!! Det har vi gjort nu i 20 år!! 

Bådene ved anløbsbroen ved shelteret i Stenholt skov

Onsdag d. 6. maj 2026 stævnede ikke mindre end 9 sejlbåde og klubbens El Pingo ud fra Fredensborg havn med kurs mod anløbsbroen i Stenholt skov. På de 20 år er seniorsejlklubben vokset fra den halve snes “sømænd” til over 30 “sømænd/kvinder”. Nogle af de første seniorer er faldet fra, fordi de med alderen blev usikre på benene og ikke ønskede at falde i vandet, når de gik fra borde. Andre fordi de ikke længere er blandt de levende mere. Det er jo en seniorklub. Nye er kommet til og flere både at sejle i er det også blevet til. Seniorsejlklubben er levende og aktiv på vandet hver onsdag hele sommeren. Den har igennem alle årene givet anledning til mange gode oplevelser. Både sejlads mæssigt men også socialt. Der er et meget stærkt fællesskab i klubben - det er værd at fejre.

Næsten alle 9 både og El Pingo kom nemt over til Stenholt skov - bortset fra en enkelt som blev grundejer på vejen! Ved fælles hjælp fik vi den af grunden og mandskabet kunne tilslutte sig det øvrige selskab. El Pingo blev blandt andet brugt til at fragte borde og stole og meget vigtigt: kasser med højt belagt smørebrød. Drikkevarer og den traditionelle seniorsejler snaps manglede heller ikke.

Til beroligelse for børn og børnebørn til seniorerne skal det nævnes at dansk vand og alkoholfri øl var den fremherskende ledsager til O.P.Anderson. Smørrebrødet som var smurt på forhånd og hentet i Brugsen var bare godt. Frokosten sluttede med kaffe og hjemmebagt kage. Ingen led nød den dag. Snakken gik livligt og forstummede kun da forskellige numre i de medbragte sang bøger blev testet. 

Levende musik og skønsang og taler blev det også tid til - alt i mens solen skinnede på seniorerne. Ikke en sky var der på himlen. Vind var der ikke meget af, men der kom da noget da vi skulle hjem til Havnen. Så meget at vi sejlede skråt og en enkelt båd igen blev grundejer. Det var en dag hvor det hele blev prøvet af. Kort sagt det var et rigtigt jubilæum.