Klubber
Div. Links
Teams
Flittige SES optimister til ranglistestævner


Rasmus og Christian har begge deltaget i optimstklassens forårs-serie af 3 ranglistestævner. Det er den del af året hvor der virkelig bliver kæmpet, da ranglisten afgør hvem der kommer på sommerlandsholdet og skal repræsentere Danmark til VM, EM og NM.

Da det er Rasmus's første sæson i guldfeltet er det primære mål at komme ud og få en masse erfaring. Christian sejlede i guldfeltet sidste efterår og hans sæsonmål var at kvalificere sig til NM.

De tre stævner er blevet sejlet i Kolding, Kerteminde (Sail Extreme) og i Åbenrå. Så forældrene er ved at være liiidt trætte af at køre over Storebælt :)

Rasmus har fået en masse erfaring og der kommer ind i mellem nogle gode enkeltresultater - så det er lovende og bare med at klø på med træningen, så venter der en lovende karriere.

For Christian endte det med noget af et comeback efter en masse udfordringer med eet jury-medlem der uddelte gule flag (regel 42) i starten af kvalifikationen. Rangliste-placering efter første stævne: 70, efter andet: 54, efter tredie 33. Det betød, at han nåede sæsonmålet og skal til NM i Pärnu, Estland i sidste uge af Juli. Tillykke!

Den samlede sommerrangliste kan ses på optimistklassens (OCD's) hjemmeside http://www.ocd.dk/con74.php4 .

Det er krævende at sejle på det niveau i optimistklassen - det er et megaseriøst felt og det kræver en god forældreopbakning. Til gengæld er det helt sikkert danmarks bedste kapsejladsuddannelse for unge - hvilket ses når optimist A-sejlerne skifter over i eller gæste andre klasser, hvor de klarer sig godt stort set fra day one...

Mange sejlerhilsner,

Søren